Der er ikke tvivl om, at der kommer flere og flere eldrevne entreprenørmaskiner i byer og bynære områder. I ”dieselzonerne” i de større byer er det snart et krav men også i andre områder blæser de politiske vinde i den retning. Hidtil har der mest været tale om småmaskiner, men Mecalac er allerede på markedet med kraftige maskiner som f.eks. en 11 tons hjulgraver og en 7 tons hjullæsser.

Lad det være sagt med det samme. De er ikke de billige i forhold til de dieseldrevne modeller. Til gengæld er de efterspurgte i mange projekter og kan være udslagsgivende for, om du får opgaven eller ej.


Den elektriske version af 12MTX passer perfekt ind i Mecalacs filosofi om at udvikle entreprenørmaskiner til byområder - mere kompakte, effektive og miljøvenlige. Designet af den konventionelle model er kompakt og i den elektriske version er motoren blot erstattet af lithium nikkel-mangan-kobolt (NMC) batteriteknologi. Den teknologi kombinerer vægt/effekt/kvalitet-forhold på en måde, der er langt bedre end konventionelle batterier med en optimeret levetid og total sikkerhed til følge.

 

 


Kompakt – fleksibel – komfortabel – sikker – kraftfuld – der er mange positive ord at knytte til denne innovative Mecalac læsser, der til fulde matcher de konventionelle modellers præstationer. En yderligere fordel er, at den eldrevne læsser hverken forurener nærmiljøet med støj eller udstødningsgasser, hvorfor den kan arbejde både uden- og indendørs uden at genere omgivelserne.

Som tommelfingerregel kan en Mecalac eS1000 arbejde en fuld arbejdsdag, før den skal have ”tanket” strøm.