Vi har en ambition om at samle Danmarks bedste team indenfor service og salg af entreprenør- og landbrugsmaskiner her hos Karsten Svenningsen Maskiner. Målet er at sikre kunderne bedst mulig service og løbende udvikling af vores arbejdsplads.

Vores maskinforretning ligger i landsbyen Selde tæt ved Roslev og kun et stenkast fra Limfjorden. Hvis du overvejer at flytte hertil og udnytte de rige muligheder, der er for at nyde naturen og et stærkt lokalt sammenhold, så kan vi via vores netværk være behjælpelig med at finde en bolig og evt. et job til din partner.

Vi bor en halv times kørsel fra Skive eller Nykøbing Mors og en lille times kørsel fra Viborg, Struer eller Holstebro, så selvom vores maskinforretning ligger lidt ude på landet, er der ikke langt til områdets større byer.

Hvis du er på udkig efter et nyt job i vores branche hos et firma med en flad organisation og korte kommandoveje, så ring til Karsten på tlf.: 96 87 20 20 og hør om mulighederne – eller start bilen og kom forbi for at hilse på og få en uforpligtende snak om arbejdsmulighederne – men ring lige først, så vi er hjemme og har kaffen klar.

Du er altid velkommen!